Efterårsprogram 2023
Program for Efteråret 2023
Horsens Videoklub, HSVK.
Også dette efterårs program bygger på princippet fra foråret med,
at medlemmer kommer med ønske til et redigerings-emne.
En frivillig ”underviser” forbereder sig så til næste klubaften og gennemgår emnet efter bedste evne.
Vi vil også fastholde ideen med en ”Stafet-film” hver klubaften.
HUSK, at alt udstyr vi har i klubben og i HLTV kan du låne, få hjælp til og vejledning i brugen af. Måske følger en makker med til dine optagelser. Makkeren behøver jo ikke selv at filme. Ofte mangler man bare en slags ” hold-ved-montør”
Tak til Velux-fonden, som har valgt at støtte vores arbejde med at orientere om, hvad der sker i lokalsamfundet af stort og småt.
Vores ønske om, at kunne vise optagelser fra luften ved, f.eks. store anlægsarbejder som Ringvej Syd, ny motorvejstilslutning og lignende, har Velux vist velvilje og støttet os økonomisk, så anskaffelse af udstyr og nødvendige certifikater til formålet har været muligt. TAK til Velux-fonden.
Søndag den 27. august
Sommerudflugt med ledsager. Sted endnu ikke fastlagt.
14. sept.
Flere viser stafetfilm f.eks. fra den sidste ferie.
Klubbens sidste indkøb vises og drøftes. Undervisning med drone vil foregå senere på sæsonen, når flere har fået certifikat.
Der er bl.a. også indkøbt flere sæt smartere trådløse mikrofoner, som er enklere i brug og de ligger klar til brug for alle medlemmer.
Pinnacle-emne til næste gang. ? Har du et emne ?
Konkurrence: Den 26. okt holder vi en lille konkurrence. Opgaven er at lave en lille film, som skal indeholde disse 3 emner:
Ild, vand og luft.
Så allerede nu kan du gå i tænkeboks og finde en kreativ løsning.
28. sept.
Stafetfilm vises af Henning, som også vil fortælle lidt om redigering af feriefilm og dermed forbundne problemer
Herefter ser vi film fra sommerudflugten, og der uddeles præmie for bedste film.
Pinnacle-emne fra 13. sept. drøftes.
Pinnacle-emne 12. okt. er fastlagt til Audacity-vejledning
HUSK: Klubmesterfilm afleveres den 9. nov,
12. okt.
Stafet vises i aften af Sven Erik.
Herefter vil Bjarne forsøge at vejlede lidt om programmet Audacity.
Det er et selvstændigt gratis lydredigerings-program, som bl.a. kan hjælpe med at redde noget dårlig lyd, du er kommet hjem med.
Erik Sindberg demonstrerer resultat af lydoptagelser fra taler.
Pinnacle-emne til 26. okt. ? Kom frit frem, måske nogen ved noget om emnet du bøvler lidt med.
26. okt.
Stafet vises i aften af Anni
Og så skal vi se film med de 3 udvalgte emner, ild, vand og luft.
Det bliver spændende at se, hvor kreative medlemmerne har været.
Afstemning og Præmieuddeling.
Pinnacle emne fastlagt 12 okt. drøftes/undervises afhængig af det valgte emne.
9. nov.
Stafet vises i aften af Karin og Vagn.
I sidste sæson var vi inde på emnet ”sløring” eller ”maskering.”
Vi vil gå lidt på opdagelse i emnet og Bjarne vil demonstrere, hvordan han har fundet ud af at bruge denne funktion i Pinnacle.
Funktionen findes vist ikke i Pinnacle 24 Studio men kun i udgaven Ultimate. Så HVIS du skal opdatere din Pinnacle, så vælg Ultimate.
I aften skal du også aflevere din film til klubmesterskab.
Næste klubaften den 23. nov. undervises efter bedste evne i hele det store område, som hedder ” PiP” ”Pan og Zoom” og ”Keyframes”.
23. nov.
Stafetten vises af Anker.
I aften skal vi se på anvendelse af funktioner som PiP, ( ”billede i billede”, eller ”billede i film”, eller ”film i film”) og Pan & Zoom. Når først disse funktioner anvendes sammen med keyframes, så bliver det hele mere levende og interessant at se på.
Anni er den der har gjort mest indenfor disse emner og hun vil øse af sin viden og vise hvordan hun gør.
7. dec.
Så er det blevet tid til sæsonafslutning.
Vi skal se filmene der er med til klubmesterskab, høre dommernes kommentarer, kåre vinderen og ikke mindst stemme om publikumsprisen. En dejlig aften, selvfølgelig med ledsager, god mad og gode film.
Vi ønsker alle en god jul og på gensyn til sæson ”Forår 2024”
Hver klubaften starter kl 19.00, såfremt andet ikke er meddelt.
Vi benytter den første halve time til løst og fast medlemmerne imellem, spørgsmål du brænder inde med, noget der driller eller du har lært, som vi andre også skal have lært at bruge.
Spørg om alt muligt vedr. video-optagelser og redigering
Ret til ændringer forbeholdes.
Bestyrelsen.
Sekr.- BM